Ude igen

Du kommer ikke i nærheden af min mad! Det er min mad!! Jeg har fortjent den, OK?

Jeg har haft travlt i denne her uge. Jeg har fundet ud af, at om natten løber der små sølvfarvede dyr omkring på gulvet, som man kan fange og spise. Nu er desværre ikke flere tilbage, jeg ved ikke hvorfor.

Jeg har været ude mange gange nu, og jeg er blevet topsmart til at balancere på grene hen over vandet, der bevæger sig. Det er stadig koldt og vådt - jeg har testet det igen idag - men jeg håber, at det går over, for det kunne være så sjovt t lege med.

I dag var det damemennesket, der havde mig med ude. Hun bar mig hele vejen ned til skoven istedetfor at lade mig gå selv. Hun er rigtig kedelig, hun vil ikke lade mig gå ind i haverne. Jeg så en nisse mere - den her var lille og spændt fast i en slags vogn, så den ikke kunne gøre nogen noget. I skoven gik jeg på denne her:


Da jeg havde været i skoven længe, gik jeg ud til vejen. Og så var der store, brummende monstre på vejen! Og damemennesket har bare ikke nogen selvopholdelsesdrift, hun var ikke til at trække ind i buskene! Hun tog mig godt nok op, men hun løb ikke fra monstrene. Heldigvis så de os ikke, og så fik jeg hende endelig trukket ind i underskoven igen. Så gik vi igennem et stykke af skoven jeg ikke har set før, og kom op til vores vej fra den anden ende! Er det ikke vildt? Men da vi kom op, var der det største hvide dyr, jeg nogensinde har set, som lavede en sær hylende gø-lyd. Så gemte jeg mig under en trærod. Heldigvis var dyret spændt fast med en snor til en mand, som tog det med væk. Og da vi så kom hjem, ville damemennesket ikke lukke mig ud ad døren igen!

Men så gav hun mig mad, så det er vel OK, når det nu skal være. Nu vil jeg slikke mine fødder et par timer - de er blevet snavsede af et eller andet.