søndag den 11. januar 2009

Dumme dyr en masse

I går så jeg den her anden kat uden for vores dør. Den gik rundt og rundt om huset og ville ikke fise af. Haleløs gik ud til den - antageligvis for at jage den væk, men jeg kunne ikke se dem. Og så bed det dumme dyr hende i armen! Den skal ikke tygge i mine mennesker, det er mit privilegium! (OK, de tygger vist også lidt på hinanden, det ser ihvertfald sådan ud, men det må man leve med, når man vil holde et par i den yngledygtige alder.)

Jeg tæver den, så snart jeg får fat i den.

I dag mødte jeg et andet dyr. Jeg har ikke set sådan et før, men den var på størrelse med mig, og mand den var grim, også enormt agressiv. Den viftede og viftede med halen, og så savlede den. Jeg tror, den var retarderet. Den blev holdt i en snor af et menneske. De dyr, der holder til her omkring - jeg er ikke sikker på at det er et godt kvarter for mine mennesker at gå løs i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar