Idag var den store røde kat igen. Den stod i vores have og gjorde sig til og kradsede i vinduet. Men den er en kryster - så snart Haleløs lukkede mig ud ad dørsprækken stæsede den afsted det bedste den havde lært. Så gemte den sig under naboens trailer lidt, og så kom den endelig ud på vejen, så vi kunne slås. Der var en masse pels ud over vejen bagefter, og Haleløs samlede mig op, selvom jeg ikke ville have det at pille ved min ryg. Bagefter gik vi tur et stykke tid, men den store røde kat ville ikke gå sin vej. Når jeg ser på den, vil den ikke kigge på mig og leger uskyldig, men hvis den kan snige sig ind på mig mens jeg jager fugle springer den i ryggen på mig og vil bide. Og sådan fanger man jo ikke noget! Hånd der Fodrer siger den er en råwg. Jeg ved ikke hvad det betyder. Jeg synes, den skulle finde et andet sted at være.
Jeg så mange fugle i dag. De larmer mere og mere, og jeg var lige ved at få fat på en af de sorte med de gule næb! Jeg forstår ikke, at den røde ikke jager dem i stedet for at sidde og kigge efter mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar