Jeg er egentlig ikke kræsen. Det er bare, at jeg ikke bryder mig om at spise mennskemad. Jeg er en kat - deraf kattemad, ikke? Men idag syntes Haleløs af en eller anden grund, at jeg skulle prøve noget af hendes frokost. Og jeg siger jer, jeg er i syv sind.
Det er sådan nogle aflange, hvide ting med lyserøde striber på. Hun lagde dem ned i min anden madskål - jeg har to. Først snusede jeg høfligt til dem, og så gik jeg tilbage til skålen med min egen mad. Men de lugtede faktisk ret godt, så i stedet for at spise min mad, gik jeg tilbage for at snuse noget mere til dem. Og de lugtede faktisk ret godt. Så tænkte jeg at jeg ville tænke over det, mens jeg spiste min kattemad. Men de to skåle står lige ved siden af hinanden, og de lugtede faktisk rigtig godt. Og så smagte jeg lidt på en, og den smagte også ret godt, så jeg spiste den. Så kiggede jeg lidt på dem, og så lagde jeg en ud på gulvet, så jeg kunne se ordentligt på den. Og så spiste jeg også den.
Nu er der tre tilbage, og jeg går lidt frem og tilbage og kigger på dem. Hvad i alverden skal jeg stille op med dem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar