onsdag den 14. oktober 2009

OK så....

Mit menneske siger, at de vanskabte katte i zoo faktisk ikke er vanskabte. Deres mødre er også alt for store (og tilsyneladende ret arrige, se hendes hale!):



De har haver at bo i inde i zoo, som der ikke kommer andre katte ind i. Der er glas for, så menneskene ikke kan klappe dem uden at få lov:



Jeg synes alligevel, at de skulle give den her killing nogle større kasser at lege med. Den må blive ret stor til sidst, når den allerede er dobbelt så stor som mig og stadig har blå øjne:



Gad vide hvor dens mor gemmer sig henne - man kan ikke se hende på billedet, og jeg tror ikke hun kan være under sofaen?

Tilsyneladende er de bare fra varmere dele af verden hvor alting bliver større..... Så de skal vel være ret store for at klare de lokale mus, for de er tilsyneladende lige så store som mig.

Jeg tror jeg er ret godt tilfreds med at der ikke er helt så store mus her omkring. Ikke at jeg ikke kunne klare sådan en mus, men den ville være svær at hoppe ind af vinduet med i munden. Til gengæld ville den selvfølgelig ikke kunne gemme sig så godt når menneskene jager den....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar