Haleløs har sat sådan nogle dimser op i huset, der lugter vildt godt - de lugter ligesom mig. Det er meget beroligende. Hun gør rent hele tiden - mindst hver anden uge! - og så tager hun min lugt af. Det er altså ikke så rart. Hun rydder også op, det ligner ikke noget. Jeg håber det går over, når hun ikke er så stresset mere efter at Hånd som Fodrer er flyttet.
Han var i øvrigt på besøg i går, måske kan det få hende til at beherske sig lidt. Han lader til at have haft en beroligende virkning hvad angår det der med at rydde alting væk. Her ligger aldrig mere bukser, man kan sove på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar