søndag den 14. februar 2010

Helt amok, mennesket....

Mennesket gør noget nyt mærkeligt. Det har sat en maskine op, som snakker. Den har snakket eller sunget hele dagen.

Og mens maskinen snakket, sidder hun og leger med sådan nogle små tingester. Det er ikke kattelegetøj, for når jeg hopper på dem eller dasker til dem tager hun dem fra mig. Nogle gange kommer der et andet menneske, hvis sko jeg ikke må gnave i, og så leger de med dem oppe på bordet på sådan et lækkert, grønt tæppe, som man ikke må ligge på.

Men i hvert fald - nu er hun begyndt at smøre farvet stads på tingesterne. Først smører hun sort på med en dims, der hvæser af mig, og derefter smører hun mere på i andre farver med en lille børste. Og en gang imellem dypper hun så børsten i vand.

Og så er det, hun bliver helt tosset, ikke? Fordi det dér farvede vand, det smager virkelig godt! Og alligevel vil hun ikke lade mig drikke det! Hun tager det bare og hælder det i vasken - i stedet for at give det til katten! Jeg synes, det er unaturligt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar