Jeg har fundet denne her side med råd til uerfarne katte - og den er altså ikke så god.Nogle af rådene er decideret farlige for en uerfaren kat - f.eks. at lægge sig foran et menneske på vej ned ad en trappe. Et menneske, du lige har fået, kan meget let komme til at træde på dig eller vælte dig ned ad trappen, og du kan slå dig slemt! Husk, at mennesker er store og tunge!
Så til alle I katte derude, som lige har besluttet at holde mennesker, vil jeg give nogle af mine egne råd videre. De kommer til at komme lidt ad gangen, så I har tid til at arbejde med dem.
1) Spind!
Når du har fået et menneske, er det meget vigtigt at I hurtigt lærer at kommunikere med hinanden. Mennesket skal lære, at det ikke altid betyder det samme når du mjaver - f.eks. vil du ud, når du mjaver ved døren, og have mad, når du mjaver ved madskålen.
For at lære mennesket at reagere rigtigt, er det vigtigt at belønne det, når det gør som du vil have. Når det f.eks. henter din mad, kan du stryge dig op ad dets ben og spinde. Når du ønsker at det skal klø dig under hagen, så spind når det rammer det rigtige sted. Når mennesket har lagt noget blødt, du kan sove på, det sted hvor du ønsker det, kan du også vise mennesket, at det har gjort det rigtigt, ved at spinde når du ligger der.
Dit menneske vil hurtigt lære at reagere korrekt på din spinden. Du kan således lære dit menneske at fodre dig, når du gnider siden mod dets ben og spinder.
Spinden kan også bruges til at berolige dit menneske, hvis det er stresset. Du kan f.eks. lægge dig ved siden af et sygt eller stresset menneske og spinde. Mennesket vil så få det bedre. I tilfældet med meget stressede mennesker, vil det være bedre at lægge sig på mennesket og spinde, eller i hvert fald op ad det.
Mere om det i næste lektion, som handler om at kæle med dit menneske.
Tak for de nyttige råd - jeg venter spændt på mere. Nu mangler jeg bare et menneske at holde.
SvarSletDet er godt med gode råd fra en fornuftig kat.
SvarSletMeget hensynsfuld - men der hersker stadig ingen tvivl om hvem der er herren og hvem der tjener!
Molly siger:
SvarSletSpændende... glæder mig til at læse del 2.
Jeg er den her i familien der står op kl. 5 og vækker vores mennesker. Normalt starter jeg med nusning af ansigtet, for lige at gøre opmærksom på mig selv. Derefter bestiger jeg en af menneskerne. Stiller mig ovenpå dem og går lidt frem og tilbage. Hvis mennesket så stadig ikke står op, så begynder jeg at prikke næser. Visrker dette stadig ikke, dvs. efter 15 minutter, så kommer kløerne lidt frem.
Der prikkes stadig i ansigtet.
Lige så snart mennesket ser bare en smule vågen ud, stormer vi ( vi er tre) hen til madskålene.
... Nogle gange er det desværre falsk alarm, og så må vi igang med prikkeriet igen.
Men når mennesket så står op, så får vi mad.
-Og det er jo dejligt.