Postyr, postyr

Der har været en hel masse ballade på det sidste. Først var mine mennesker der hele tiden, så var de helt væk nogle dage, så slæbte de mig ned til dem, der nogle gange passer mig. De havde et træ inde i stuen igen, men det var et af de tornede, som man ikke kan klatre i. De gav mig også rejer.

Da vi kom hjem, kom der to mennesker på besøg med et lille menneske.

Så gemte jeg mig på et højt sted, hvor det lille menneske ikke kunne nå. Små mennesker larmer, men de er sjove at se på. Det er bare bedst, hvis de ikke kan nå en. De gav det noget med papir at lege med, men det glemte at tage papiret med da det gik. Så legede jeg med det i stedet, så det ikke gik til spilde.