Menneskene spiser det også, jeg tog det fra en kurv på bordet. Jeg tror ikke Haleløs var så glad for at jeg spiste af kurven - jeg vil også helst spise af min egen skål, det er ikke så lækkert at at dele med mennesker. Jeg kan godt lide dem og så videre men alligevel....
Haleløs lagde det stykke jeg prøvede at bære af med - de er store! - ned til min skål. Det ny mad ser sådan ud:
Jeg har også fået en ny og mere hygiejnisk vandskål. Jeg blev træt af hele tiden at skulle ind op at drikke af vandhanen på badeværelset, så jeg fik menneskene til at købe en ordentlig vandskål til mig, hvor vandet bevæger sig:
Mit hunmenneske, Haleløs, var væk i sidste uge, og jeg var til sidst meget bekymret for, om hun nogen sinde kom tilbage. Der kom et andet menneske og kørte hende væk i en fremmed bil, og så var jeg og Hånd som Fodrer alene længe. Og da hun så kom hjem, var Hånd som fodrer væk hele dagen i flere dage. Til sidst lagde jeg halen ned - nu får han altså ikke lov til at løbe ude mere et par dage. Jeg lagde mig i hans udeting, så kan han lære det:
Ellers har jeg ligget i mellemsolen, sådan her:
Haleløs siger, at jeg er vokset mens hun var væk. Så kan man da høre hun har været væk for længe!
... Alternativt kan man konstatere at når tørkosten kommer i stykker så store som dit hovede skal du spise markant færre stykker per dag, ellers vokser du for meget. Siger hun noget om hvilken retning du er vokset i? Om bugen måske?
SvarSlet