I dag lod jeg mine mennesker være alene hjemme for første gang, og gik en tur selv. Jeg snakkede lidt med genboerne - de var ved at bygge en ny mur i deres fort, som skal holde deres kæmpehund inde - men da jeg gik ned i skoven opdagede jeg noget meget, meget sært.
De største af poteplanterne, træerne, har jo ikke blade på ligesom dem indenfor, jeg har ihvertfald aldrig set nogen på dem. Men nu er der puldselig nogen, der har sat blade på de mindste. Muligvis er det nisserne, for der er ikke nogen blade på de store træer. Men der er sådan nogle grønne dimser på alle grenene i stedet, som man kan se når man klatrer i træerne. De er ikke værd at æde.
Det er så sært! Hvor kommer de fra? Og fuglene larmer mere og mere.
Til sidst blev det koldt, og så gik jeg hjem og så til menneskene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar