tirsdag den 14. april 2009

Vores naboer

Jeg er ved at gøre mig bekendt med vores naboer.

Naboerne til den ene side er ikke hjemme, så de er ikke så spændende. Jeg har været inde i deres hus engang, og der var de søde, men nu er de væk.

Naboerne til den anden side er søde. De har ganske vist en nisse, men den er ikke en drillenisse - den aer mig over pelsen og taler pænt til mig. De fodrer fuglene og har en god græsplæne, så der ligger jeg inde, hvis jeg trænger til afveksling fra vores egne fugle.

De næste naboer til den side har et meget spændende dyr, som jeg aldrig har set magen til. Det er inde i en ting ligesom en kattekasse, men af metalsnor. Det har meget lange ører og hopper en del. Når jeg kommer tæt på det, lægger det sig helt fladt, og så kommer menneskene og hvæser af af mig. Jeg ved ikke hvorfor - jeg ville ellers gerne fange dyret for dem. De har to nisser, som har nogle meget væmmelige tingester, der spytter vand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar